Tawheed (Allah’s enhed)

Allah siger i Koranen:”Hvis der i himlene og på jorden var andre guder end Allah, så ville begge disse være fordærvede. Højlovet være Allah, tronens Herre, hævet over, hvad de siger!” (21:22)

Forstanden bevidner at intet kan fungere i verden uden et system og orden uanset hvor lille eller stort det er, medmindre der er en ansvarlig for det. Har man nogensinde hørt om to inspektører i en skole, to direktører i en institution, to generaler i en militær enhed, eller to kejsere eller konger for et rige eller kongedømme? Selv når det drejer sig om små sager erfarer vi at når man overlader ansvaret for et anliggende til mere end en person, vil det resultere i uorden og konflikter. Der hvor man ser organisering, orden og harmoni, står der nødvendigvis en kraft bag dette. Kun en eksistens har myndighed i forhold til det og kun en har organiseringen i sin hånd, uden dette kan intet system ikke forestilles.

Ingen forstandig person vil benægte dette. Med det nævnte for øje bør man overveje det formidable univers omkring os hvor millioner af himmel legemer er i omløb, Jorden hvori vi lever, den måne som kommer frem om natten, den sol som dukker op om morgenen, den Mars, den Venus, den Saturn og de massevis af andre stjerner der drejer rundt som bolde, i deres drejning er der et system. Har man set natten eller dagen komme før tiden? Er månen kollideret med jorden? Har solen forladt eller en anden stjerne fjernet sig det mindste fra sit kredsløb? Alle disse millioner af stjerner, der er hundredtusindvis gange større end Jorden og nogle er endda flere tusinde gange større end solen, der hver især kører rundt i deres fastlagte kredsløb med fastlagt hastighed ifølge et formidabelt bundet system som dele af et ur. Intet forskel på hastighed forekommer, intet fjerner sig det mindste fra sin bane. De forhold der er blevet etableret i mellem dem, hvis der blot forekommer den mindste uorden heri så vil kaos herske i hele universets system, da planeter vil kolliderer med hinanden ligesom tog gør.

Det var angående himlen. Lad os nu undersøge Jorden og os selv. Livet man sanser på denne jordiske bold (d.v.s. Jorden), er her p.g.a. et bundet system. Tyngdekraften på Jorden har bundet alting til sig i sin cirkel. Hvis den slipper sin greb for blot et sekund, vil hele “fabrikken” blive skilt ad. Samtlige fungerende dele i denne fabrik er bundet af et bestemt system som ikke forandres. Luften følger sit system, vandet er bundet af sin orden. Lyset adlyder det system som er skabt til det. Sommeren og vinteren underkaster sig deres orden. Jord, sten, mineraler, strøm, damp, træ og dyr, ingen har styrke til at overskride sin grænse eller ændre på sine egenskaber, eller forlade den funktion som de er blevet sat til. Alle dele i denne fabrik fungerer sammen med hinanden indenfor deres grænse ifølge deres system, og alt hvad der foregår i verden sker fordi samtlige disse ting og kræfter fungerer sammen.

Eksempelvis, lad os tage et frø der plantes i jorden. Den kan ikke udvikle sig til et træ medmindre alverdens kræfter sammen tager del i dens udvikling. Jorden giver den næring fra sine ressourcer, solen giver den varme ifølge dens behov, vandet og luften udbyder for dens efterspørgsel, nattene bringer den kulde og dagene varme så den modnes. Ligeledes konstant over måneder og år ifølge et bestemt system fungerer disse kræfter sammen for at udvikle frøen; først derefter bliver det til et træ og giver frugter. Høsten forbederes netop p.g.a. utallige forskellige kræfter arbejder sammen. Selv mennesket lever fordi alle kræfter fra jorden og himlen arbejder sammen som enhed for at udvikle det. Hvis blot luften adskiller sig fra denne enheds funktion, ville mennesket ikke overleve. Hvis vandet nægtede at følge luften og varmen, så ville der ikke regne en dråbe. Hvis jord forlod samarbejdet med vandet så ville haverne udtørres, høsten vil ikke modnes og hytterne ikke bygges, hvis ilden ikke tændes ved tændstikkens sammenstød så vil komfurerne forblive kolde og fabrikkerne lukkes. Hvis jern nægtede at have forhold til ild, kunne ikke engang nåle og knive blive produceret for ikke at tale om toge og motorkøretøjer. Kort sagt, den verden vi lever i, er kun tilstede fordi samtlige organer i denne mægtige rige fungerer sammen fuldt systematisk og ingen embedsmand fra nogen organ har nok styrke til at forlade sin funktion eller nægte samarbejde med embedsmænd fra andre organer ifølge systemet.

Hvad er egentlig årsagen bag dette fremragende system, denne imponerende orden, denne perfekte harmoni, denne fuldkomne overenstemmelse mellem utallige ting og kræfter på jorden og i himlen? I milliarder af år har universet bestået sådan, i hundredtusindevis af år er træer groet på Jorden, dyr født og uvist mange år har mennesket levet her. Det er ikke hændt at månen er stødt i Jorden eller Jorden kollideret med solen. Ingen fejl i regnskabet mellem dag og nat, aldrig har der været skærmydsler mellem organerne for luft og vand, aldrig er vandet blevet uvenner med jorden, aldrig har varmen afskåret forholdet til ilden. Hvorfor følger samtlige disse delstater, organer og embedsmænd i riget denne lov og system? Hvorfor skændes de ikke indbyrdes eller forårsager fordærv og hvad er årsagen til at de er bundet af et system? Er svaret ikke at der bag dette univers er en Herre hvis mægtige styrke har bundet alle i et system? Ikke tyve eller tredive, men hvis blot der var to guder der var herrer af dette univers, så ville denne orden ikke være systematisk. Hvis en lille skole ikke kan tåle varetagelse fra to inspektører, hvordan er det så mon med to guder for riget i hele universet?

Således er realiteten ikke blot den at verden er skabt af nogen, men også at den kun er skabt af en skaber. Ikke blot at der bag systemet af verden er nogen der besidder suverænitet, men også at denne suveræne kun er en i antal. Ordenen i dette system viser tydeligt at ingen er suveræn foruden Ham. Bundetheden i systemet erklærer selv at denne rige kun styres af en Konge. Lovens strenghed vidner om at kun en Konges autoritet er etableret fra jorden til himlen, Månen, solen og planeterne er alle i Hans kontrol. Jorden med al dens eksistens er lydig overfor Ham, luften underkastet Ham, vandet følger Hans befaling, floder, bjerge, træer og dyr er Hans undersåttere, menneskets liv og død er i Hans hænder. Hans stærke greb har med al styrke bundet alle, ingen har styrke nok til at regere i Hans styre.

I virkeligheden er der ikke plads til mere end en suveræn i denne fuldkomne organisering. Naturen af organisering kræver at der ikke eksisterer den mindste form for deling i den. At der kun er en suveræn og andre er undersåtter fordi afgivelse af den mindste suverænitet til en anden betyder uorden og kaos. At kunne styre kræver ikke kun magt men også viden. En så stor viden hvormed hele universet kan ses på en gang og efter forståelse for dens interesser være i stand til at iværksætte love. Hvis andre små guder havde myndighed til at udøve sin suverænitet et sted i verden eller i en anliggende, så ville denne fabrik af jorden og himlen være i fordærv. Hvis en almindelig maskine overlades til en person der ikke har nøje kendskab til dens funktion, ville han ødelægge den. Forstandens dom er derfor, og det vedvarende system for jorden og himlen bevidner, at ingen er den mindste partner med Allah indenfor denne suverænitet.

Det er ikke kun en realitet. Der er heller ingen årsag til at andre end Allah udøver sin suverænitet. Dem Han selv har skabt og ikke kan eksistere et øjeblik uden at være afhængig af Ham, hvordan kan de nogensinde tage del i Hans guddommelighed?

Forfatter: Sayyid Abu’l Ala Mawdudi

Oversætter: Muhammad Ali