Koranens mirakel

Det er tydeligt for de folk der er bekendt med den islamiske historie at Mekka folket og især Qureish gjorde stor modstand mod Islams kald. I begyndelsen anerkendte de ikke Muhammad’s profetskab. De benægtede at Muhammad (fred være med ham) var Allah’s udsending og Koranen var Allah’s bog. Argumentationen mellem Muhammad (fred være med ham) og Qureish var baseret på et bevis fra Muhammad’s side, som var udfordringen fra Koranen til Qureish. Allah åbenbarede til Muhammad (fred være med ham) og i lyset af det udfordrede Muhammad dem.

Allah siger:”Sig: “Hvis menneskene og djinnerne slog sig sammen om at fremstille noget i lighed med denne Koran, så kunne de dog ikke lave noget, der lignede den, ikke engang, hvis de hjalp hinanden”” (17:88). Modstanderne blev tavse efter denne udfordring. De kunne intet stille op mod den. Efterfølgende udfordrede Allah og Muhammad (fred være med ham) dem endnu en gang. Allah siger:”Eller siger de: “Han har fundet på det”? Sig: “Så kom med ti suraer magen til, der er opfundet, og påkald foruden Allah, hvem I kan, hvis I siger sandheden!”” (11:13). Den gjorde dem også tavse og de var for svage til at besvare den.

Derefter udfordrede Muhammad (fred være med ham) med en tredje ting. Allah åbenbarede:”Denne Koran kunne ingen finde på foruden Allah; men den kommer fra alverdens Herre til bekræftelse af det, der var før den, og som en nøjagtig fremlæggelse af Skriften; derom hersker der ingen tvivl. Eller siger de: “Han har fundet på den!”? Sig: “Så kom med en sura magen til, og påkald blot foruden Allah, hvem I kan, hvis I siger sandheden!”” (10:37-38), ” Tvivler I på det, som Vi har sendt ned til Vor tjener, så kom med en sura magen til, og indkald de vidner, I har, ud over Allah, hvis I siger sandheden! Men gør I ikke dette; og I vil ikke kunne gøre det – så tag jer i vare for den ild, hvis brændsel er mennesker og sten! Den er beredt til de vantro” (2:23-24).

Spørgsmålet er om hvad konsekvensen var for denne udfordring fra Muhammad (fred være med ham) til Qureish og andre modstandere? Som svar på dette siger jeg følgende: Modstanderne blev tavse og kunne ikke slå udfordringen. De blev tavse som sten eller mur. Dernæst forsøgte de med løgne og injurier, eller med tvang forhindrede folk fra Allah’s vej. Dem der var under deres indflydelse opfordrede de til ikke at lytte til Koranen så de blev påvirket af den. Deres metode blev skildret på denne måde af Allah:”De, der er vantro, siger: “Hør ikke på denne Koran! Snak løs imens! Måske kan I undertrykke den!” (41:26).

Koranens udfordring
Tavshed fra den udfordret person efter fremlæggelsen af udfordringen er et klart bevis på at ham der har udfordret, taler sandt og at hans påstand er korrekt. Ligeledes udgør det et bevis på at påstanden fra ham der blev udfordret, er forkert. Men dette bevis er ikke fuldkommen medmindre de betingelser bliver opfyldt der enten er nødvendige for beviset eller dets resultater. Nu er spørgsmålet om hvorvidt denne udfordring fra Koranen gennem Muhammad (fred være ham) til Qureish, opfylder disse betingelser. For at besvare dette spørgsmål så lad os kigge nærmere på disse betingelser.

Betingelserne
Den første betingelse er at emnet for udfordringen skal være indenfor de udfordredes rækkevidde og kunnen, ja endda indenfor deres speciale. De skal være dygtige og velkendte indenfor emnet. Eksempelvis når en bryder udfordre andre brydere med at han besidder en stor erfaring og dygtighed indenfor brydning, og såfremt nogen er tvivl om dette så lad ham bryde med ham. Her er emnet for udfordringen brydning som er en del af de udfordredes dygtighed og speciale.

Den anden betingelse er at de udfordrede skal have en fuldkommen interesse i udfordringen og besidde en enorm motivation til at modbevise den. Ergo en den første betingelse ikke nok for udfordringens gyldighed og dens effektivitet. Nogle gange hænder det at de udfordrede ikke har tilbøjelighed eller motivation til at besvare udfordringen og derfor forbliver tavse. I dette tilfælde er deres tavshed ikke et bevis for deres svaghed, ligeledes udgør det heller ikke nogen bevis for udfordrerens sandhed. Eksempelvis, selv hvis der blandt bryderne findes en der kan besejre udfordreren, men han ikke er tilbøjelig til det grundet at han selv er udfordrerens søn, bror eller ven. Eller at udfordreren i folks øjne ikke besidder nogen status og han heller ikke er berettiget til nogen besvarelse fra deres side.

Den tredje betingelse er at ingen forhindringer skal lægge i vejen for de udfordredes besvarelse af udfordringen. Med “forhindring” mener jeg f.x. de udfordredes frygt for at udfordreren vil skade dem som resultat af besvarelsen. Således er de to førstnævnte betingelser heller ikke tilstrækkelige for udfordringens gyldighed, medmindre den tredje betingelse også opfyldes. Hvis en person udfordrer sine modstandere med at han alene besidder folkets tillid, de ikke vælger andre end ham og de ikke vil være tilfredse med andre end ham som præsident for landet, dernæst udfordrer enhver der ikke accepterer dette, til at stille op til det kommende valg. Såfremt alle forbliver tavse og ingen tør at stille op til valget grundet frygten for hans magt og gengældelse, så er dette ikke et bevis for udfordringens gyldighed.

Disse er de påkrævede betingelser for udfordringens etablering, dens gyldighed og effektivitet. Nu mangler vi blot at undersøge hvorvidt disse betingelser er tilstede i den åbne udfordring som gennem Muhammad (fred være med ham) henvendte sig til afgudsdyrkerne?

Disse betingelser i Koranens udfordring
Samtlige nævnte betingelser er tilstede i Koranens udfordring til modstanderne. Dette uddybes nedunder:

Den første betingelse var at emnet for udfordringen skal være noget den udfordret person har speciale i. Det er velkendt at Qureish og resten af araberne var berømte for deres veltalenhed og retorik og var specialister i det arabiske sprog (indenfor alle dets aspekter), til den grad at de plejede at mødes for at vælge de bedste digte.

Ligeledes er det velkendt at Allah har åbenbaret Koranen på det arabiske sprog som var deres eget sprog. Allah udfordrede dem altså på deres eget sprog og sagde til dem at hvis de var i tvivl om den tale som Allah har nedsendt til Muhammad (fred være med ham), så skulle de bringe noget lig Koranen eller ti kapitler (suraer) eller endda blot et kapitel. Således udfordrer Koranen dem i et emne som var deres speciale og hvor i de var specialiseret. Ergo indbefatter Koranen den første betingelse i sin udfordring til modstanderne.

Den anden betingelse var at modstandere d.v.s. Qureish m.fl. skal have tilbøjelighed og motivation til nedlægge Muhammad’s udfordring og bevise at han (fred være ham) ikke var Allah’s udsending. Også denne betingelse var tilstede. Det mindste kendskab til historien bevidner dette. Det var tydeligt at Qureish ikke brød sig om Muhammad’s kald og forsøgte at modbevise det på alle mulige måder. Først motiverede de ham (fred være med ham) ved at tilbyde ham rigdom, autoritet og helbredelse til gengæld for kravet til Abu Talib om at stoppe hans kald. Men som svar på dette sagde Muhammad (fred være med ham) klart og tydeligt til sin onkel:”Oh onkel! Ved Allah, hvis de lægger solen i min højre hånd og månen i min venstre, betinget af at jeg skulle forlade dette kald, så ville jeg aldrig forlade det indtil enten Allah gør det suveræn eller jeg dør for sagen”.

Derefter brugte de intimidering og trusler, dernæst fysisk skade, efterfulgt af økonomisk og social boykot af Muhammad (fred være med ham) og hans følgesvende. Injurier og anklager mod ham som han var hævet over, blev han heller ikke skånet for, såsom at han (fred være med ham) var sindssyg, troldmand og løgner (må Allah forbyde det). De forårsagede stor skade på ham og hans følgesvende, til den grad at det medførte nogle muslimers død. Andre muslimer immigrerede til Etiopien for at blive frelst fra undertrykkelsen. Alt dette er et tydeligt og absolut bevis på at Qureish var meget motiveret til at modbevise dette kald og nedlægge udfordringen.

Den tredje betingelse var at der ikke findes nogen forhindring for nedlæggelse af udfordringen. Denne betingelse var også tilstede. Enhver med den mindste viden om islamisk historie ved at magten, styrken og autoriteten var i Qureish’s hænder. Muhammad (fred være med ham) og muslimerne besad intet af disse. Tværtimod var de svage, til den grad at nogle muslimer immigrerede to gange til Etiopien. Tilsidst immigrerede også (næsten) alle muslimer og Muhammad (fred være med ham) til Medina. Alt dette er et bevis på at ingen forhindring var tilstede for Qureish’s nedlæggelse af udfordringen og bevise deres påstand om at Koranen ikke er Allahs tale og Muhammad (fred være med ham) ikke er Hans udsending.

Resultatet af udfordringen
Resultatet af Koranens udfordring til afgudsdyrkerne kom til udtryk i form af tavshed og uduelighed, som vi har påpeget tidligere. Når deres manglende evne til nedlæggelsen af udfordringen er bekræftet og betingelserne for udfordringen er opfyldt, så bevises at Muhammad (fred være med ham) er sandfærdig i sin påstand. Ergo er Muhammad (fred være med ham) Allah’s udsending (profet) og Koranen er Allah’s bog. Når dette er bevist så er skabningerne (menneskeheden) forpligtet til at erkende Muhammad’s profetskab, adlyde det og underkaste sig den Shariah som Muhammad (fred være med ham) har bragt med sig fra Allah. Erkende hele læren som findes i Koranen og Profeten’s sædvane (sunnah).

Forfatter: Dr. Abdul Kareem Zaydan

Oversætter: Muhammad Ali